IL Poggione
Il Poggione er en historisk og ikonisk producent i Brunello di Montalcino.
Huset ejes af Francheschi familien, som også grundlagde vingården tilbage i 1890.
Vingården ligger smukt i det bakkede landskab ved byen Sant’Angelo i Colle, som anses for at være en af de bedste beliggenheder i hele Brunello.
Il Poggione har 125 hektar med vinmarker i 200- 400 meters højde, og særligt højden gør, at sangiovese druerne får varme dage men kølige nætter i vækstsæsonen.
Det sikrer en god lang modning, der samtidigt bevarer syren og friskheden i druerne – selv i varme årgange, som ellers kan være en udfordring i Brunello.
Il Poggione er udtalte traditionalister, der bearbejder most og drueskaller en del for at trække farve, smag og tannin ud i vinen.
Lagringen foregår i gamle og brugte fade – så det er sangiovesedruen og det fantastiske terroir, der får lov at tale i vinen – og ikke noter fra fadet.
Il Poggione vinene er utrolig lagringsværdige, og bliver bedre med årene – hvis man altså kan vente…